|






| |
Nedenstående
råd er udgivet af Lystrup Fjernvarmeværk
Udnyt varmen
effektivt
 |
For at udnytte
fjernvarmen bedst muligt skal
fjernvarmevandet afkøles mest muligt – i
dine radiatorer og i varmeveksleren/
varmtvandsbeholderen. Jo flere grader,
fjernvarmevandet afleverer i dine
installationer, inden det sendes tilbage
til varmeværket, desto bedre.
Ideelt set skal
afkølingen – dvs. forskellen mellem
fremløbstemperatur og
returløbstemperatur – være mindst 30oC,
mens en afkøling på op mod 40oC
i visse tilfælde kan lade sig gøre. |
Er afkølingen under 20oC,
tyder det på, at noget må gøres. Det er et
udtryk for, at det varme vand suser gennem
radiatorerne uden at afgive tilstrækkelig varme
til rummene. Start med at følge de gode spareråd
– og kontroller derefter, at afkøling forbedres.
Hvis dette ikke sker, skal du kontakte
varmemesteren.
Beregn afkølingen
Du finder fremløbs- og returløbstemperaturer på
fjernvarmemåleren og kan trække dem fra hinanden
for at få et øjebliksbillede, men afkølingen kan
variere over tid.
For at beregne den
gennemsnitlige køling over en længere periode,
skal du bruge vandmængden (m3) og
effekten (kWh eller MWh) – og indsætte disse tal
i en af formlerne:
-
Kølingen i
gennemsnit i grader (oC) =
antal kWh x 0,86 /antal m3 =
afkøling i oC
-
Kølingen i
gennemsnit i grader (oC) =
antal MWh x 860/antal m3 =
afkøling i oC
|
Spar på varmen
Fjernvarme er en af de
mest miljøvenlige former for varme, du kan få. Men derfor kan du
godt spare på varmen alligevel. Ved at følge nogle enkle
spareråd kan du opnå et komfortabelt indeklima og samtidig få et
økonomisk fornuftigt varmeforbrug - og skåne miljøet.
|
 |
Det varme
vand
Temperaturen på det varme brugsvand bør ikke overstige
50°C. Ved en højere temperatur er der risiko for
kalkdannelser i varmtvandssystemet og vandvarmeren.
Vask ikke op
under rindende vand, og husk, at brusebad er billigere
end karbad. I et almindeligt badekar bruger man typisk
125 liter vand. Et 5 minutter langt brusebad bruger ca.
45 liter vand. |
|
Mindst 16
grader
Du sparer 5-6% på varmeforbruget ved at sænke
temperaturen i huset med 1°C. Det modsatte gør sig
naturligvis gældende, når du skruer op for varmen.
Kontroller
temperaturen i de enkelte rum med jævne mellemrum. Når
du tager på arbejde eller er bortrejst, kan der skrues
ned for varmen. Husk bare, at temperaturen ikke må komme
under ca. 16°C. Brug et godt termometer, når du
indstiller radiatorernes termostater. Du skal placere
termometret på en indervæg i ca. 1,5 meters højde. |
 |
|
Termostaten
|
Radiatorens
termostat sørger automatisk for, at der konstant er den
ønskede temperatur i et rum. Hvis der f.eks. er mange
mennesker i stuen, eller solen skinner, kan ventilerne
lukke helt ned, selvom det er koldt udenfor.
Føleren, der
registrerer temperaturen, kan være indbygget i håndtaget
eller sidde et helt andet sted. Føleren må derfor ikke
tildækkes af gardiner, møbler eller lignende.
Stil termometret
i en mellemstilling. Efter et par timer kan du
kontrollere, om temperaturen er passende. Stil derefter
termostaten lidt op eller ned, indtil den ønskede
temperatur er fundet. |
 |
Men husk - der kan godt
gå 1-2 timer, før reguleringen kan mærkes. Når du har opnået den
ønskede temperatur, kan du sætte en markeringsstreg på ventilen
med en spritpen eller kuglepen.
|
Husets rum
|
 |
En temperatur på
21°C i opholdsrum er tilstrækkeligt for de fleste. Måske
er 16-18°C nok i soveværelset. Hvis temperaturen i et
rum holdes lavere end i andre rum, bør døren være
lukket.
Kommer
temperaturen ned under 16°C i et rum, er der risiko for
fugtskader, fodkulde og for, at der trækkes varme fra
andre rum.
Brug altid alle
radiatorer i samme rum. Det giver den største
varmekomfort og besparelse på varmeudgiften. |
|
Udluftning
|
|
Du får det bedste
indeklima ved at lufte ud et par gange om dagen. I
forbindelse med madlavning og bad kan en ekstra
udluftning anbefales.
Den bedste måde
at lufte ud på er at skabe gennemtræk i 5-7 minutter.
Det giver den ønskede luftfornyelse, uden at vægge og
møbler afkøles. Radiatorernes termostater lukkes under
udluftningen. |
Du kan undgå
fugtproblemer ved at sørge for, at temperaturen aldrig kommer
under ca. 16°C. Samtidig skal du sørge for hyppig udluftning i
rummet - og stil aldrig møbler m.v. helt op ad kolde ydervægge.
Hvis der kommer dug i hjørnerne af termoruder, er der for
fugtigt i rummet.
Det er godt at sikre sig, at der er aftræk
eller udsugning i køkken og badeværelse. Desuden giver det et
bedre indeklima, hvis du får monteret udluftningsventiler i
opholds- og soverum.
|
El-varme,
brændeovn m.m.
Når man har fjernvarme,
er det en dårlig ide at tænde for en elvarmeovn. Elvarme vil
altid være mere end dobbelt så dyrt som fjernvarme.
En brændeovn kan være
hyggelig og give dejlig varme. Om det er en økonomisk
fordelagtig varme, afhænger af brændets pris og
varmeenergiindhold.
Imprægneret træ, lakeret
eller malet træ samt limtræ, spånplader og lignende må ifølge
miljøloven ikke brændes af.
|
Måleraflæsning
 |
Gør det til en god vane at holde øje
med måleren. For varmeforsyningens samlede økonomi, og
dermed for forsyningens prisfastsættelse, er det af
største betydning, at fjernvarmevandet får en god
afkøling.
Et fjernvarmeanlæg er normalt
problemfrit, men en ventil kan blive defekt, en måler
kan svigte, eller en utæthed kan opstå. Derfor anbefaler
vi, at du kontrollerer varmeforbruget og afkølingen
regelmæssigt.
Mindst én gang om måneden bør
måleren aflæses – og aflæsningen noteres i
styringstabellen. |
|
|